Christina blev behandlet for stress og her er hvad hendes oplevelser har været.
Kærlighed til mig selv.
At komme hos Nina i forløb, er for mig en af de oplevelser, der har ændret mig fra at være helt i "bund" både fysisk og psykisk til at være selvkørende og fuld af kærlighed. Hver konsultation hos Nina giver mig fornyet indsigt i mig selv og et kæmpe fysisk og mentalt overskud.
Nina har en ro, et nærvær og en kærlig og støttende fremgangsmåde, hvor jeg altid selv er medbestemmende, alle øvelserne bliver forklaret, vendt og afstemt med, om de er OK for mig lige nu!
De mentale øvelser har været alt fra meditation til refleksion, og har givet mig en fantastisk indsigt i mig selv og mit forhold til andre. Kan nu se på mig selv og ikke mindst andre uden hver gang at dømme ud fra min "bagage".
De fysiske øvelser har gjort, at motion for mig bliver ved med at være sjovt, og at jeg nu selv kan regulere formen på øvelserne og mærke min krop.
Berøringsøvelser og justeringer af kosten i samarbejde med Nina, har givet mig en stor fortrolighed med min krop, en krop der nu vejleder mig både fysisk og psykisk - en krop som jeg for første gang elsker!
Med naturmedicinen har jeg fysisk fået de dele af min krop, der var på meget lavt blus, op at kører igen, og de helt store gevinster mentalt er, et stabilt humør, bedre dømmekraft og en fantastisk følelse af at stå ved mig selv.
Den form for forløb, hvor vejledning og visdom gælder både det fysiske og mentale fra top til tå indvendig som udvendig, har jeg aldrig i mit arbejde med mig selv mødt noget andet sted før. Her bliver hele personen sat i centrum med en helt fantastisk visdom, støtte og kærlighed fra Nina.
Efter mit forløb hos Nina kan jeg føle, mærke og reflektere via kærlighed til mig selv og andre - Kærlighedens kraft er ubeskrivelig og vejen til alt - den kraft mærker jeg hver gang jeg er i kontakt med Nina.
Kærlige tak til dig Nina,
Christina
|